Fritids- og Ungdomsklub Nordbuen

Fritids- og Ungdomsklub Nordbuen
Fritidsklubben Nordbuen har tilhuse i et stort hus med egen lille minihall helt op af Skovvejensskole afd. Øst. Centalt placeret lige midt i Egebjerg. Derudover har vi mulighed for at benytte udearealerne med egne sportsbaner, multibaner, samt Egebjerg hallen flere gange ugentligt. Herunder kan du læse om klubbens rammer og faciliteter:

Det kreative værksted

Her kan medlemmerne lave alt fra smykker, over pyntegenstande, t-shirt-stoftryk til at male billeder. For at der er så mange som muligt der kan få hjælp, laver vi som regel, en ting af gangen.
 

Computercaféen

Klubben har en computercafé. Her står 12 stk. computere. Disse benyttes primært til multiplayer-spil, som understøttelse til digitaldannelse. En gang imellem er der hel-aftens-LAN-party, hold øje med månedsbrevet for info.  
 

Diskoteket

Fungere både som diskotek og hyggerum.  PlayStation, for at give mulighed for et efterspurgt tilbud om at spille fx Fifa eller bare slappe af i de bløde sofaer. 

Alrummet og baren

Alrummet er kernen i huset. 
Husets store Pool bord er at finde her, samt et 100” projekter-tv/ biograflærred. 
Vores bar ligger også i dette rum. Her tilbydes dagens ret for 7 kr. 
Der kan endvidere købes slik og sodavand. Slik kan kun købes om fredagen kl. 15.15-16.00
 

Sporten

Her er vores egen hal, der bruges til al slags boldspil og dans. 1. uge om måneden i vinterhalvåret, er der en kæmpe hoppepude der næsten fylder hallen.
 

Rollespil

I samarbejde med den lokale rollespilsforeningen, har vi mulighed for at deltage i et stort rollespils-slag, 8 lørdage om året. Her er alle der er indmeldte fra klubben deltage.

Ligeledes har vi i sommerperioden afholdt live-rollespil om onsdagen på Rosendal, det er en fælles aktivitet i Klub Ballerup Nord, det vil sige; deltagerne kommer fra Nordbuen, Rosendal og Lundegården.
Endvidere har vi periodevis spillet ”bræt-rollespil” hvor der er en medarbejder der er gamemaster.
 

Vores udendørsområde

Her er klubbens nye flotte fodboldbane, med lækker rød kunststof-gummi-belægning. Her er også skateboard-ramper, basketbane, to trampoliner og en bålplads. 

Computer og playstation politik

Vores politik omkring digitale medier er, at man på skift har 45 min. spilletid. Dette giver mulighed for at alle kan få tid på computerne, samt der er tid til fordybelse. 
Vi prioriterer at bemande rummet hele dagen, som led i den digitale dannelse. Når det er muligt, deltager den voksne i pc-spillene, for derved bedre at kunne guide i samspil og sprogbrug.
 

Telefon politik m.m.

I klubben er det tilladt at bruge sin egen telefon. Som en del af vores pædagogiske arbejde, bruger vi så vidt muligt, tid på, at påvirke medlemmernes brug af telefoner. Dette for at værdisætte, udfordre og diskuterer brugen af digitale medier. Herved styrkes barnet intuitive forsvar til de mange udfordringer der findes i internettets umådeligt omsiggribende univers. 

Om kolonier og ture ud af huset

Vi afholder løbende små ture til fx svømmehal/friluftsbad, biograf, bowling, sommerland, tivoli, bakken, shopping m.m. 
Dagsturene etableres efter ønske fra medlemmerne.
Kolonier foregår som oftest i skoleferier og weekender, jævnt fordelt på året. Vi laver løbende opslag på disse større tilbud. I klubbens månedsbrev er der yderligere info.
 

Lidt om værdiggrundlag

I klubben Nordbuen vægter vi arbejdet med relationer, trivsel, inklusion, sundhed og udvikling højt. Ligeværdige relationer mellem mennesker er en af vore grundsten. Vi arbejder med konfliktløsning, der udvikler medlemmernes evne til at mærke sine egne grænser. Evnen til at kunne sige fra over for hinanden på en respektfuld måde og kende sin egen værdi.
Da livet på ingen måde kan leves uden at vi indbyrdes oplever konflikter af større eller mindre karakter, er det vigtigt at medlemmerne evner at kunne håndtere disse situationer på en hensigtsmæssig og givende måde. Når børnene bliver i stand til dette, dannes grundlaget for gode kammeratskabsrelationer. Dette er en utrolig vigtigt evne for at mestre for børnenes trivsel både på kort og lang sigt.
Ud over ovenstående arbejder vi også med de indsatsområder, der bliver defineret fra politisk hold.
Af disse, er det især arbejdet omkring udsatte grupper eller enkelte børn og unge ifht. inklusionsstrategien for Ballerup kommune. Samt udvikling og udbygning af skolesamarbejde. 
 

Tabulex

Vi er i klubben ved at overgå helt til brug af systemet Tabulex til kommunikation og stamkort data. Det er derfor vigtigt, at man som forældre altid sørger for, at holde alle informationer opdateret. Bemærk at vi bruger ikke systemets afkrydsningssystem.